Vedligehold storsejl

 

Sejlpindene skal i sejlet med den tynde ende forrest, brug den korte stump sejlpind du har fået sammen med sejlpindene, til at skubbe velcrostroppen ind i lommen med. Sørg for at velcrotapen i lukningen bliver trykket godt sammen og at sejlpinden har fanget elastikken i forkanten af sejllommen.
Når du skal have sejlpinden ud igen, skal du først åbne velcrotapen med den korte pind og først derefter trække stroppen ud. Du behøver ikke at tage sejlpindene ud mellem sejladserne, se blot efter, at de ikke ligger bukket og at sejlet ikke bliver foldet over forkanten af pindene.
Se vejl. her.

På nogle sejl lukkes lommerne med en Rocket tensioner. Se vejl. her.
 
Ved rebning skal du være sikker på at rebhalsen bliver sat fast og faldet strakt, før du strækker ud i reblinen ved nokken. Du kan ellers risikere at ødelægge forliget.
Eventuelle rebeøjer på midten af sejlet er kun til at holde på den løse sejldug, ikke til at flade sejlet med. Al belastning skal ligge i de 2 øjer i for- og agterlig.
 
Efter endt sejlads skal sejlet lægges sammen i brede folder, forskellige fra gang til gang. Sejlet har dog bedst af at blive rullet sammen. Dæk altid sejlet over med bompresening eller Lazypack når du er i havn. Brug en bompresening som tillader sejlet at ånde, ikke plastic eller PVC. Lad så vidt muligt sejlet tørre inden du dækker det over.
 
 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296  Fax: 3296 1276
/ E-mail: info@sejl.dk