Nyheder fra Quantum Sail Design Group

 

Watski2Star og Doublehand Mesterskab

 
Doublehand Mestre i 2010 blev Centerline 40 "Tian" fra Mosede
31-08-2010 |

 Året sejlads vil af mange blive husket for alt for lidt vind de første 6-7 timer. Ikke nok med vinden var let, de smuler som blev tildelt, var meget varierende i retning og hvor på banen de faldt ned. Det gav hårdt arbejde med mange sejlskift.
Da Kullen var rundet efter 5-7 timer, blev vinden stabil i styrke, men krydset fra Hallands Väderö til Hundested bød stadig på vindspring omkring 40-60 grader. Godt til at få rystet posen igen.
Efter de 3 timers obligatoriske pitstop i Hundested var det flot slædesejlads rundt Hesselø og hjem. Store bølger og frisk vind gav surfture på 15 knob +.

Igen i år viste det sig at en Code 0 ofte er et uundværligt sejl til distancesejladser. Fartforskellen på at have sejlet eller ej kan nemt blive op til 1½ knob og det har ingen rating konsekvens på DH at sejle med Code 0. Måske burde DS ved vinterens kommende opdatering, se på om ikke sejlet skal give et mindre fradrag i sømiletiden.
Code 0 fra Quantum blev brugt af adskillige højt placerede både. Bl.a. X-99 ”Nupx”, Molich 10 M ”Bjørk”, Centerline 40 ”Tian”, Swan 45 ”Tarok”, Arcona 430 “Karla”, Hanse 400 “Tiamisu” og X 40 “X2box”
Blandt de Code 0 løse både med Q sejl vandt HP i sin Omega 42 ”Pingvino” og Ole Jessen i Dehler 34 ”Kaliffen” deres løb.
Flot sejlet af dem alle.
 
Watski2Star var sidste sejlads af 3 i serien om årets Doublehand Mesterskab.
Den samlede serie blev vundet af Centerline 40 ”Tian”, Jann Clausen og Brian Andersen.
Båden er en næsten standard Centerline 40 med Fusion X storsejl, Fusion M fok , Code 0 og 3 andre Q spilere. 
Pænt og stabilt sejlet af makkerparret fra Mosede. Tillykke med mesterskabet.
Jann Klausen har erhvervet rettigheden til Centerline 4 og sætter den i produktion i løbet af vinteren.
 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296  Fax: 3296 1276
/ E-mail: info@sejl.dk